Det er nu snart 2 mdr. siden, jeg forlod Danmark, og selvom rigtig meget er anderledes, end jeg havde troet, fortryder jeg dog på ingen måde, at jeg tog afsted. Hvis ikke jeg var taget afsted, havde jeg med garanti fortrudt det i rigtig lang tid. Og uanset hvad, så lærer jeg da noget af det. En af mine lærere bliver dog ved med at presse på for, at jeg skal blive. Og han vil gerne have, jeg blev længere, end det i starten overhovedet var meningen. Det bliver lidt irriterende i længden, men som han også siger… Efter semesterferien begynder vi for alvor på den sjove del af undervisningen. Jeg deltager i 4 engelsktimer i 2 forskellige klasser hos ham, hvor jeg hver gang får halvdelen af klassen med, så der bliver det virkelig udnyttet, at jeg er der. Indtil nu har vi arbejdet med at præsentere sig selv, snakke om jobs og fremtidsdrømme. Nu er vi nået til ansøgninger, og han fortalte mig så, at eleverne får til opgave at skrive en ansøgning på engelsk til lige efter semesterferien. Derefter skal de så til en fiktiv jobsamtale. Og får at gøre det mere autentisk er det en lærer fra en anden skole, der skal udgøre det for en eventuel kommende chef. Det er super ambitiøst, synes jeg, og en rigtig god opgave! Det kunne nu være sjovt at se, hvordan det forløb

 Nå, men jeg er jo i rigtig mange forskellige teams, hvilket på én måde er helt fint, men jeg har også i den grad nydt de seneste 2 uger. Som tidligere skrevet tilbragte jeg hele projektugen i ét team og i to forskellige klasser. Ugen efter var samme team fuldstændig underbemandet og halvdelen af mine timer var aflyst, da FMS var i erhvervspraktik. Jeg stillede mig derfor til rådighed for lærerne i team 1 og sagde, at hvis de havde brug for støtte i nogle timer, gik jeg gerne med i det omfang, mit skema tillod det. Det blev umiddelbart ikke til så meget, men dog et par ekstra timer i løbet af ugen. Det har været rigtig skønt at komme tæt på både lærere og elever, og eleverne er så småt ved at knytte sig til mig, og det er altså en rar følelse Nu er det dog hverdag igen og bliver ved med at være det resten af min tid her.

At jeg har fået lov at tilbringe en del tid i ét team betyder dermed også, at jeg i pauserne har tid til at sætte mig og lytte til, hvad de rent faktisk taler om og selvfølgelig også deltage… Men jeg har nu fundet ud af, hvorfor det kan være lidt svært at være i flere forskellige teams. Der er nemlig ikke den store sammenhæng og fællesskabsfølelse på skolen. Der bliver simpelthen bagtalt til den store guldmedalje… Både enkeltpersoner og de forskellige teams som helhed får en tur. puuuha… Og så kan I sige, hvad I vil, men jeg vil dog vove den påstand, at det især i det pågældende team har noget at gøre med, at der ikke er en eneste mand tilknyttet. Sikke en hønsegård… I de andre teams er der som minimum én mandlig lærer i teamet, men det er dog (som så mange andre steder) en kvindedomineret skole.