Der er i denne uge projektuge på skolen med “Gewalt” (vold) som det overordnede tema. Min kontaktperson sagde til mig, at jeg selv måtte undersøge rundt omkring i de forskellige teams, hvad de skulle lave, og hvor jeg så havde lyst til at deltage. Det virkede umiddelbart ret uoverskueligt, da det endda inden for hvert team var forskelligt, hvad de skulle lave. For et par uger siden var der et fælles lærermøde netop omkring projektugen, hvor jeg fandt ud af, at 4. klasserne også skulle arbejde med forberedelse af åbent hus, som jeg også skal være en del af. Jeg tænkte så, at det da var oplagt at deltage hos dem og tog kontakt til ham, jeg har et par timer hos i 4. kl. Ja ja, det kunne vi jo altid finde ud af, var så hans besked – 14 dage før projektugen startede. Jeg skyndte mig netop at spørge ham, da alle lærerne midt i mødet skulle gå ud i deres teams i en time og forberede og derefter komme og fremlægge for resten af lærerne. Min tanke var jo så, at jeg da kunne gå med og få lidt indblik i deres forberedelse. Men næ nej… Jeg valgte at opgive det og lurede lidt rundt omkring, hvad der kunne være spændende. Jeg faldt så over et “buddy-projekt” mellem en 1. klasse og en 4. klasse. I den pågældende 1. klasse har jeg 2 timer om ugen (den omtalte dreng i forrige indlæg går også i denne klasse), og det er en meget behagelig klasse at være i. Jeg spurgte så min lærer der, og hun var straks klar. Jeg har dog skulle være meget påtrængende for at få nogle informationer ud, men efterhånden som hun (og de andre 3-4 lærere omkring denne klasse) har fundet ud af, at jeg er der for at hjælpe, og jeg gerne vil det, så går det meget bedre. Jeg vil bruge andre indlæg på at komme meget mere ind på selve projektet og i dette kun koncentrere mig om selve optakten

Jeg tilbringer en del timer i den såkaldte FMS (=Fachmittelschule, sidste skoleår for 15 årige, der så er på vej i lære el. lign.) og har derfor et stort tilhørsforhold dertil, da det er det team, hvor jeg har flest timer – og sågar fra dag 1 fået min egen plads på lærerværelset, hvilket er rimelig stort!! Det skal dog lige siges, at jeg nu på de andre lærerværelser endelig har fået tilkæmpet mig en plads Nå, men FMS deltager så åbenbart ikke i projektuge, hvilket jeg først fandt ud af i onsdags, da jeg spurgte min primære kontakt der, hvad de skulle lave. Han blev så nærmest ligbleg i hovedet, da han fandt ud af, at jeg da regnede med kun at skulle lave projekt og spurgte om jeg ikke kunne være der i de engelsktimer, jeg nu engang plejede. Vi aftale jeg skulle vende tilbage og jeg gik straks til min kontaktperson. For jeg ville da helst lave projekt – ingen tvivl om det. Hun var heldigvis sød som altid og sagde, at det skulle jeg da også, hvis det var det jeg ville og om hun skulle snakke med ham. Det kunne jeg dog godt selv klare, men det var som om, der var noget kommunikation, der ikke var helt i orden. Jeg er bare glad for, at jeg holdt fast i det jeg ville og ikke blev presset – jeg er jo trodsalt ikke ansat og bliver ikke betalt for at være hos FMS. MEN – jeg kan da godt få det lidt dårligt, da det er det sted, hvor det er blevet overvejet mest, hvad jeg skal bruges til. Nå, men jeg nyder projektugen!

Derudover har lærerene været meget negative i forhold til denne projektuge. Derfor har jeg goså været særlig spændt på, hvordan det ville forløbe. Heldigvis har de vist fundet ud af, at det faktisk er ret sjovt. Vi var 4 lærere afsted i dag på udflugt med de to klasser og på vej hjem, var de simpelthen så glade og synes at sådan noget projekt kunne man da godt lave oftere. Og de var jo også vældig interesserede, da jeg fortalte, at vi i Danmark arbejder noget mere projektorienteret end hernede. Problemet har vist været, at de har følt, at det hele er blevet dem påduttet, idet de pga. det skoleforsøg de er med i, SKAL lave en projektuge i hvert semester. I starten var det én lærergruppe, der skulle planlægge ugen for hele skolen, og det blev selvfølgelig for meget og nogle lærere følte sig vist også sat lidt ud af spillet. Så blev det til, at hvert team skulle planlægge for sig selv – ja så var det også galt, for det var jo aaaalt for stort et arbejde. Som Jens ganske rigtigt sagde: hvis man tager ansvaret væk fra folk, er det galt, og hvis man så giver det tilbage – ja så er det sørme også galt!

Det kunne nu være interessant at se, hvordan de andre griber emnet an, men jeg synes nu også det er dejligt at have en hel uge med de samme elever og lærere – og ligefrem føle at jeg lærer nogle at kende