Det er nu efterhånden en måned siden jeg forlod Danmark, og det har naturligvis været en måned fyldt med indtryk, følelser og tanker omkring et assistent-ophold.

For det første har min introduktion i de forskellige klasser været meget forskellig. I nogle klasser har jeg fået lov at fortælle om mig selv, og eleverne har kunne stille spørgsmål. I andre klasser har jeg mødt eleverne to og to, hvor vi på engelsk (da det var i engelskundervisningen) har præsenteret os for hinanden. Og i et par klasser har jeg oplevet slet ikke at blive præsenteret. I nogle klasser bliver der (fra lærerens side) henvist til mig som “assistenten”, og at jeg har et navn er åbenbart uinteressant!? I en klasse oplevede jeg i sidste uge, da jeg havde dem for første gang, at 7-8 elever blev udvalgt og de fik så at vide, at de var de dårligste læsere i klassen, og de skulle gå med mig. Da vi så kom ind i lokalet, spurgte jeg dem, om de overhovedet vidste, hvem jeg var. Og det gjorde de altså så ikke… Sådanne oplevelser ville jeg nok gerne være foruden. Jeg føler det på sin vis som ret respektløst både overfor mig og sandelig også eleverne.

Ydermere er det super svært for mig at trænge igennem hos eleverne pga. sproget. Størstedelen er vildt uopdragne, og at få børn/unge til at sætte sig og lave noget, tale bestemt til dem osv., er i den grad et problem, når man taler et gebrokkent tysk. Og så er det måske ikke lige sagen, at have 8-10 elever, der i princippet er ligeglade med, hvad du siger og derimod hellere vil grine af og kommentere dine sproglige fejl. I dag måtte jeg sige til en af lærerne, at der er en bestemt klasse, som jeg ikke har lyst til at have alene – heller ikke halvdelen. Hvis jeg kunne blive fri for denne klasse, ville det være fantastisk Men sådan hænger verden jo heller ikke sammen… Men aldrig har jeg oplevet noget lignende!

Nu skal eleverne ikke have hele skylden for, at jeg måske ikke er helt tilfreds. Lærernes modtagelse af mig på skolen, synes jeg ikke har været tilfredsstillende, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvad man kan/bør forvente? Alle har skam været meget søde, spørger hvordan det går, om jeg er faldet til osv. Ak ja, det går jo udmærket, ja mit værelse er helt fint, og det er da en dejlig by. MEN… Jeg tror simpelthen ikke, de har overvejet, hvordan de selv ville have det, hvis de stod mutters alene i et fremmed land og var alene hver eftermiddag, aften og weekend. Jeg snakkede ganske kort med min kontaktperson om det, da jeg bad om at forkorte opholdet og hendes kommentarer var, at ja hun kørte altså hver weekend og også tit i hverdagene til sin far, som var meget syg, så hun havde ikke rigtig noget tid. Og der er jo også så meget at se i Wien og omegn, “så jeg kunne vel nok få tiden til at gå…” Og jo, det kan jeg da også sagtens. Der er en masse ting, jeg gerne skulle nå at se, jeg har en masse bøger og film, men jeg synes altså også, at skolen har en opgave i forhold til at integrere deres assistent i ting uden for skolen. Jeg skal i morgen til “induction meeting” inde i centrum sammen med alle de andre assistenter i Østrig. Og jeg glæder mig i den grad!!!! For det første for at høre, hvordan de andre er blevet modtaget og for det andet glæder jeg mig til at snakke med en anden dansker

Jeg kan ikke umiddelbart huske, om jeg har skrevet om måden, hvorpå mit skema blev lagt… Da dette skulle laves sammen med min kontaktperson første dag, jeg var på skolen, foregik det ved, at vi gik rundt til de forskellige klasseværelser og spurgte, hvem vi nu mødte, om de ville have en assistent i deres undervisning. Det var meget “tju hej-agtigt”, og jeg tror altså ikke rigtig, lærerne overvejede, hvorfor de egentlig ville have en assistent – det lød nok umiddelbart meget sjovt. Jeg er dog i nogle engelsktimer, hvor det nøje er overvejet, hvorfor jeg er der, og hvad jeg skal lave, og det er skønt! Derudover er der naturligvis også den skønne 4. klasse, som jeg bare nyder mine tre timer om ugen i

Men alt i alt må jeg jo desværre nok konkludere, at min modtagelse hernede nok ikke har været, som jeg havde ventet – både på og udenfor skolen.