Rettigheder og ansvar
Alt, hvad du skriver, tilhører dig, og du er selv ansvarlig for indholdet af dine indlæg og dine billeder. Udiverden.dk’s redaktion forbeholder sig dog retten til at bruge uddrag af dine indlæg. Hvis du beslutter dig for ikke længere at bruge bloggen, vil din blog blive ”frosset”. Man vil herefter hverken kunne tilføje eller kommentere på indholdet, men andre vil fortsat kunne læse og drage nytte af det skrevne. Vores system er lavet i det meget brugte blog-værktøj WordPress, så du har også mulighed for at tage dine indlæg og kommentarer med videre, hvis du får lyst til at lave din egen blog et andet sted efter dit udlandsophold slutter. Redaktionen forbeholder sig ingen ret til bloggeres personlige billeder, videoklip og lydfiler.
Selvom du selv har ansvaret for indholdet af din blog, er det ikke tilladt at
- komme med personangreb – dvs. injurierende, diskriminerende eller krænkende udtalelser.
- overtræde almindelig lov om ophavsret – dvs. hjælpe til at give adgang til eller selv kopiere andres tekster, billeder, videoklip og lydfiler, hvis det ikke tydeligt er opgivet, at det er tilladt.
Redaktionen forbeholder sig ret til uden varsel at slette i ethvert indlæg, der ikke overholder disse regler for god opførsel og til at lukke bloggen i gentagelsestilfælde. Bloggeren vil altid modtage en e-mail med besked om baggrunden for disse former for indgriben.
Personlige oplysninger
Alle personlige oplysninger, du giver til udiverden.dk (fx navn, adresse og telefonnummer), vil blive behandlet yderst seriøst og vil aldrig blive videregivet til andre parter.
