Om
Dette blogunivers er udviklet til udiverden.dk for at give alle, der er i udlandet for at uddanne sig eller arbejde, en mulighed for at dele deres oplevelser med andre. Den enkelte vælger måske først og fremmest at blogge for sin familie og sine venners skyld. Mange unge bruger imidlertid udiverden.dk til at orientere sig om forskellige former for udlandsophold, og vi håber, at muligheden for at kunne følge konkrete bloggere og måske endda stille dem spørgsmål, vil kunne få endnu flere til at føre deres drømme ud i livet.
Udiverden.dk bliver udviklet og redigeret af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som bl.a. arbejder med mobilitet og internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer. Udiverden.dk er det danske Eurodesk-websted. Styrelsen indgår i Eurodesk, som er et netværk med over 400 kontorer i hele Europa. Herfra indsamles og distribueres information om alle programmer og ordninger, der har relevans for unge og folk under uddannelse; både nationale, nordiske og europæiske. Eurodesk er en del af EU-programmet Aktive unge.
Udiverden.dk’s redaktion
Pia Hegner, International rådgiver i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Lea Lundbech, studentermedhjælper i Styrelsen
Du er altid velkommen til at kontakte os med kommentarer og ideer, eller hvis du har nogle gode links. Kontakt os på eurodesk@iu.dk.
