Hele UBA er lukket.

Det kommer fuldstændig bag på os.

Jeg burde måske have anet det – set i bagklogskabens lys. Det startede i flyet, hvor det blev annonceret først på portugisisk (der i øvrigt er et skørt sprog – lyder som en blanding af fransk og russisk, med lidt stiv spanier inde over) dernæst på maskingevær-spansk, at der nu ville blive sprøjtet noget ud over alle i flyet, som skulle forhindre spredningen af Gripe A (svineinfluenza). Vi skulle også skrive under på, at vi ikke havde haft feber osv. inden for de seneste døgn (hvilket var løgn fra min side, men jeg kunne absolut ikke overskue at skulle tjekkes af en eller anden lufthavns-læge). Alle avis-forsider og alle nyhedsudsendelser handler om Gripe A, og for et par dage siden blev det så besluttet at lukke alle folkeskoler den næste måned pga. smittefare. Det syntes vi var ret vildt. Mange går med masker på gaden og i undergrunden. Alco-gel (decinficering til hænderne) er udsolgt på apoteket overfor hvor vi bor, formentlig fordi der på store skærme opfordres til at man bruger det i metroen.

Nå, men nu har vi så hævet en masse penge og skal til at indskrive os på et 4-ugers intensivt kursus på UBA som jeg har glædet mig meget til. Men meldingen er, at klokken 22 i går aftes blev det altså besluttet at aflyse alle sprogkurser i juli og lukke alle fakulteter på UBA – foreløbigt indtil d. 18. juli.

Claudias sidste ord til mig efter at hun har givet mig min indskrivningsbekræftigelse kører i baghovedet: Og når du kommer her næste gang håber jeg du snakker bedre spansk – lærerne her er ikke så glade for elever, der ikke snakker ordentligt spansk. Hvad lærerne siger er én ting, men helt konkret kræves det for at læse på Ciencias Sociales at man har spansk på mindst nivel 4.

Sagt med andre ord: Fuck.

Til gengæld har vi fundet et sted at bo!

Efter at have boet på 2 forskellige gustne hostels fandt vi frem til to søstre, der lejer værelser ud i deres kæmpe store lejlighed i San Telmo. For 1100 kr. pr. mand pr. måned er vi nu indehavere af et lille værelse med en stor seng, walk-in closet(!) og adgang til stue, køkken og bad – bad vil sige kæææmpe badekar:) Eneste ulempe er, at værelset ligger i kælderen og ikke har noget vindue andet end et par lukkede persienner øverst på væggen der vender ud mod en stor, larmende vej.

Irene, som nu er vores nye roomie, er en flink, 26-årig porteña, der studerer dans. Det er ret optimalt, for ved at bo sammen med en argentiner får vi talt mere spansk. Og det var faktisk lige præcis sådan jeg allerhelst ville bo: Sammen med nogle spansk-talende, allerhelst argentinere, i en slags kollektiv, hvor man også har lidt privatliv. Så det må vel siges at være ret så heldigt:)