Så kom dagen som jeg både har frygtet og set rigtig meget frem til. Første skoledag på UBA. Sanne og jeg snakkede om det i går – Hvad nu hvis læreren stiller en et spørgsmål i klassen som man ikke forstår? Hvad nu hvis man i det hele taget ikke fatter en meter af hvad der foregår? Jeg har forsøgt at læse lidt forud i pensum, men det er ikke blevet til meget – jeg har fået læst ca. 7 sider i alt, det har taget mig flere timer, og jeg har slået over 50 ord op. Normalt læser jeg ca. 10 sider i timen, men på spansk er det reduceret til ca. 2. Det gør det heller ikke nemmere når den ene af teksterne er skrevet i tungt sprog, med sætninger på 8 linjer, fyldt med indskudte sætninger.

I modsætning til hvad jeg havde forventet er det virkelig nemt at finde det lokale timen skal foregå i. Jeg spurgte én person om aula 108, og vupti. Det nemmeste i verden.

Undervisningen er delt op i practicas og teorias, som svarer lidt til holdundervisning og forelæsninger.

Min første time på UBA er practica i Relaciones Internacionales fra 9-11. Che skuer patriotisk over indgangen til undervisningslokalet, væggene er klistrede til med slogans om demokrati og revolution, og stolene med tilhørende lille klap-ned bord har sikkert været smarte engang i 50′erne – eller nej, måske har de aldrig været smarte. Jeg tager plads blandt de ca. 15 tilstedeværende. På række 4 for at kunne høre hvad der foregår, men ikke for langt fremme – man skulle jo nødigt gøre opmærksom på sig selv.

En ung fyr, som åbenbart er en slags instruktor, starter undervisningen ca. klokken 9. Jeg ved ikke om det er nervøsitet, men jeg forstår virkelig lidt af, hvad han siger. Jeg begynder at overveje om jeg har sat mig ind i det forkerte lokale, men tør simpelthen ikke række hånden op og spørge. Han snakker et par minutter, og spørger så en pige i den anden ende af lokalet om noget. Han spørger ham ved siden af om det samme, og den næste. Shit, han har tænkt sig at spørge alle.

‘Y vos?’ spørger han og kigger på mig. ….’Øh, no entiendo’ siger jeg med skælvende stemme. Alle kigger på mig. ‘Ah, de donde sos?’. ‘Soy de Dinamarca. Estoy en un intercambio’ (jeg er fra Danmark og er på udveksling) får jeg fremstammet. Puha, han smiler, spørger den næste, og faren er drevet over. Så giver han sig til at snakke om realisme versus idealisme og forskellige skoler indenfor internationale relationer, så den er vist god nok, jeg er i det rigtige lokale.

Eleverne kommer dryssende til langt inde i undervisningen. En smuk pige med mørkebrunt hår ned til lårene sætter sig ved siden af mig og hvisker bestyrtet: ‘Er undervisningen allerede startet, hvor lang tid har den været i gang?’ Jeg hvisker tilbage at den har været i gang i ca. 20 minutter (sjovt nok, klokken er 20 over!). En fyr stiller et par spørgsmål til underviseren, som jeg ikke forstår meget af, men noget med Marx indgår i dem alle. En anden fyr spørger om det virkelig kan være rigtigt at de skal læse tekster på engelsk? Underviseren beroliger dem med, at det ikke er de obligatoriske tekster der er på engelsk, kun de ikke-obligatoriske. Og der findes oversættelser.

Efter timen vil jeg lige tjekke med underviseren, at mine tekster er de rigtige. Jeg købte dem jo i sidste uge, og det er dem fra sidste semester, men der skulle ikke være ændringer. En pige kommer forbi på vej ud og spørger overrasket, hvor jeg har dem fra. Jeg forklarer (lidt stolt over at vide noget hun ikke ved) hvor kopilokalet ligger. Læreren bekræfter, at det er de rigtige tekster jeg har, forklarer hvilken en jeg skal læse til næste gang, og er i det hele taget mægtig flink og siger: ‘Hvis der er noget du ikke forstår skal du virkelig bare spørge. Jeg mener det. Det her er en uformel undervisning, og du må spørge om og mene hvad du vil’. Det er jo dejligt at vide. Flink mand.

Jeg er heldig med tidspunkterne mine fag ligger på. Mange af de fag jeg var interesseret i lå klokken 21-23 om aftenen – Undervisning 21-23 fredag aften? 9-13 lørdag? 8-10 mandag? De er ikke kede af det. Men jeg har heldigvis fået nogle okay humane tider fra klokken 17-19 mandag, 9-11 onsdag, 9-11 og 17-19 torsdag. Tirsdag og fredag er læsedage.

I morgen skal jeg have teoria (forelæsning) i relaciones internacionales fra 9-11 og senere Politica Latinoamericana fra 17-19. Jeg er stadig lidt bange, men mest spændt.

Okay – hvad ved jeg om det, jeg har ligesom aldrig været på udveksling i andre byer vel? Nej, men jeg er ret så lykkelig over, hvor flinke argentinerne generelt er til at hjælpe! Jeg er jo afsted på en udvekslingsaftale mellem RUC og UBA, men i realiteten er der ingen hjælp at hente fra RUC. Man skulle tro at en udvekslingsaftale ville gøre det nemmere at arrangere ens udvekslingsophold – men nej. Tværtimod. Jeg har skullet gøre præcis de samme ting som Peter, der er afsted som free-mover (søge om optagelse, forhåndsgodkendelse osv.) – jeg har bare skullet gøre alting et halvt år før. Det eneste RUC har gjort, er at sende min ansøgning om optagelse til UBA. Hvilket ikke havde været nødvendigt hvis jeg selv havde søgt.

Men til gengæld er sekretæren på det internationale kontor på Ciencias Sociales, Claudia, en guldgrube af informationer når man kan få fat i hende. Lidt uheldigt at hun holdt fri en hel måned og ikke svarede på mails pga. gripe-paranoia lige da jeg kom herned, men i fredags da jeg skulle indskrive mig på mine fag var hun en darling, der forklarede om fagene, eksamensformerne osv. så jeg rent faktisk følte at jeg valgte på et oplyst grundlag. Indskrivning på fag, der for normale UBA-studerende er et heldags- (eller flerdags-) projekt inkludererende lange køer foran forskellige bureaukratiske institutioner på fakultetet, var for Sanne (den anden pige fra RUC) og jeg en 1½times affære. Dejligt.

I går gik jeg så på jagt efter pensum til mine 2 fag: Políticas Latinoamericanas og Teorías de las Relaciones Internatcionales. Først på Centro de Estudiantes. De virkede ret forundrede over, at jeg ville købe pensum allerede nu, og forklarede at jeg ikke kunne købe det det her, men på en anden del af fakultetet (hvor jeg åbenbart også skal have undervisning?) i en anden ende af byen. De var så søde til at forklare hvilke busser og subte der kørte derud, vise det på mit store turistkort og lige sikre sig, at jeg nu havde forstået, hvor det var jeg skulle hen. Da jeg skulle finde fra subten hen til uni var jeg nødt til lige at have kortet fremme på et par gadehjørner, da jeg aldrig havde været der før, og det er et af de få steder i BA hvor gaderne ikke er fuldstændigt lige og kvadratiske. Hver gang kunne jeg knapt få lov til at stå og se forvirret ud i 30 sekunder før jeg blev spurgt af tilfældige mennesker om jeg havde brug for hjælp.

Man ved at man nærmer sig UBA når graffitien tager til og koncentrationen af plakater for venstrefløjspartier stiger – jeg fandt UBA, pensum – og fik set den del af universitetet, Ciencias Politicas, hvor jeg skal have timer. Det minder marginalt mindre om ungdomshuset end Ciencias Sociales, men bygningen og lokalerne ligner stadig noget fra 50′erne, der ikke er blevet renoveret siden. Jeg ved godt det er nørdet, men jeg glæder mig helt vildt meget til at starte på mine fag!

Jeg synes det går rigtig godt med det spanske. Nogle gange, når jeg er lidt træt eller forvirret, er jeg helt tabt, min tunge slår knuder og jeg fatter ingenting og føler mig dum. Men for det meste føler jeg at jeg forstår det meste af, hvad der foregår omkring mig og at det går hurtigt fremad med at udtrykke mig friere. I mandags startede vi et 3-ugers kursus på Lenguas Modernas UBA – på niveau 8 ud af 10. Det er noget af en udfordring, for de andre på holdet er vildt gode. To af dem har boet her i et halvt år og læst på universitetet, én er engelsklærer og snakker stort set fejlfrit spansk, og den sidste har også boet og arbejdet i Chile. Men det er svært, og det rykker – og det er fedt.

For et par uger siden begyndte vi i et træningscenter tæt på hvor vi bor – der stod godt nok på brochuren at det er ‘gay friendly’ men det er vist månedens underdrivelse. Stort set alle der er der er mega-gay. Specielt en indisk-udseende argentiner, der har boet i Sverige og derfor gerne vil tale svensk med os. Det er virkelig morsomt – svensk, spansk og masser af høj disko-musik, som fyrene går og skråler med på.

I dag blev jeg spurgt om vej i subten – af en argentiner! Først da jeg forklarede hende at jeg ikke vidste hvor det var sagde hun ‘nå du er ikke herfra’. Jaaaaah, nogen troede jeg var argentiner!