Nu er der efterhånden gået et par måneder siden mit sidste blogindlæg og det må være tid til en opdatering.

Siden sidst er Peter og jeg flyttet fra San Telmo hos de to søde argentinske søstre til vores egen lejlighed i Palermo. Det er vidunderligt dejligt at være flyttet til den nye lejlighed – primært fordi her er vinduer! Lejligheden i San Telmo var rigtig fin, og det var hyggeligt at bo sammen med Erika og Irene og få snakket spansk hver eneste dag, men vinduer er altså en ret vigtig ting. Og dem har vi masser af her i Palermo, og en lille terrasse. Her er småt, men velindrettet, med et lille køkken, en spisestue/opholdsrum, lille soveværelse og endnu mindre toilet. Den første måned vi boede her var der dog ret omfattende problemer med internetforbindelsen – men efter blod, sved og tårer fra Peters side (og opmuntrende tilråb fra mig) kan min lille eee nu komme på et ganske stabilt trådløst net.

Siden sidst er jeg begyndt til danza contempránea på Centor Cultural Rojas – et kulturcenter der hører under UBA. Jeg havde egentlig tænkt mig at jeg ville følge et kursus i at male, men alt var optaget – fra croquis til manga. Så tænkte jeg, at det der med at danse moderne, det kunne da sikkert være meget skægt. Og det var det. Meget syret, eksperimenterende og sært.

Ta´ opvarmningen: 10 mennesker ligger på gulvet i en spejlsal: ‘Mærk faldet’, siger instruktøren, ‘Lav jeres morgenlyd, stræk heeeele kroppen igennem’. 10 mennesker vrider sig på gulvet, ruller rundt og stønner. Jeg er ved at knække sammen af grin og beslutter mig for, at min morgenlyd da vist må være undertrykt latter. Men argentinerne stønner og vrider sig om morgenen – ok så.

 

Jeg er også begyndt til yoga sammen med Sanne hos Buena Onda (oversættes som noget i retning a ‘good vibes’/god stemning) yoga. Og der er virkelig god stemning. Søde overskudsmennesker med masser af energi og smil.

Derudover er jeg blevet venner med nogle stykker fra mit hold på UBA, som jeg har hængt ud sammen med i weekenderne. De er vældig sjove og hyggelige, og jeg får en masse ud af at være sammen med dem både sprogmæssigt og socialt.

 

Tiden går vanvittigt stærkt, og jag fatter ikke at jeg har været her over halvdelen af tiden allerede. Om knap en måned kommer familien på besøg, og så er semestret ved at være slut. Lidt rejsen rundt senere sidder jeg i et fly på vej mod januarkulden i Danmark. Gisp.

 

Jeg synes det går godt på UBA, men det er sindssygt svært. De fleste af de andre mangler kun et eller to semestre før de er færdige med deres uddannelse, så niveauet er højt (jeg er kun på 7. semester). Udover at niveauet er højt mangler jeg en masse basisviden omkring latinamerikanske forhold, som gør, at ting der er indlysende for de andre er volapyk for mig. Men så er det godt at jeg har mine ugentlige møder med min tutor Alejandro, hvor jeg kan spørge om alle de ting jeg ikke tør række hånden op og spørge om foran de 40 mennesker i klassen.

Og så er der sproget. Jeg synes egentlig det går rigtig godt med at snakke spansk og at jeg kan udtrykke mig meget friere – nogle gange (specielt efter et par øl) kan jeg endda være sjov på spansk, uden at det er pga. små-sjofelheder, jeg ufrivilligt kommer til at sige, fordi jeg har lært spansk-spansk og ikke Argentina-spansk. F.eks. kan pecho i Spanien både være en fersken eller slang for bryst. I Argentina betyder det KUN bryster – en fersken er durazno. Spørg således ikke grønthandleren om han har pechos! Der er også forskel på calor (varme) og caliente (varm). Det gør varme (hace calor) og maden er varm (caliente). Men hvis DU har det varmt er du ikke caliente – det betyder på slang at man er liderlig! Men det er i hvert fald befriende at kunne forstå jokes på spansk, og selv engang imellem bidrage lidt til humoren. Også selvom det mest er falde-på-halen/far-humor – Et grin er et grin.