Buenos Aires – til tider verdens måske nemmeste by at være forvirret udvekslingsstuderende i
Gemt i Studiestart
Okay – hvad ved jeg om det, jeg har ligesom aldrig været på udveksling i andre byer vel? Nej, men jeg er ret så lykkelig over, hvor flinke argentinerne generelt er til at hjælpe! Jeg er jo afsted på en udvekslingsaftale mellem RUC og UBA, men i realiteten er der ingen hjælp at hente fra RUC. Man skulle tro at en udvekslingsaftale ville gøre det nemmere at arrangere ens udvekslingsophold – men nej. Tværtimod. Jeg har skullet gøre præcis de samme ting som Peter, der er afsted som free-mover (søge om optagelse, forhåndsgodkendelse osv.) – jeg har bare skullet gøre alting et halvt år før. Det eneste RUC har gjort, er at sende min ansøgning om optagelse til UBA. Hvilket ikke havde været nødvendigt hvis jeg selv havde søgt.
Men til gengæld er sekretæren på det internationale kontor på Ciencias Sociales, Claudia, en guldgrube af informationer når man kan få fat i hende. Lidt uheldigt at hun holdt fri en hel måned og ikke svarede på mails pga. gripe-paranoia lige da jeg kom herned, men i fredags da jeg skulle indskrive mig på mine fag var hun en darling, der forklarede om fagene, eksamensformerne osv. så jeg rent faktisk følte at jeg valgte på et oplyst grundlag. Indskrivning på fag, der for normale UBA-studerende er et heldags- (eller flerdags-) projekt inkludererende lange køer foran forskellige bureaukratiske institutioner på fakultetet, var for Sanne (den anden pige fra RUC) og jeg en 1½times affære. Dejligt.
I går gik jeg så på jagt efter pensum til mine 2 fag: Políticas Latinoamericanas og Teorías de las Relaciones Internatcionales. Først på Centro de Estudiantes. De virkede ret forundrede over, at jeg ville købe pensum allerede nu, og forklarede at jeg ikke kunne købe det det her, men på en anden del af fakultetet (hvor jeg åbenbart også skal have undervisning?) i en anden ende af byen. De var så søde til at forklare hvilke busser og subte der kørte derud, vise det på mit store turistkort og lige sikre sig, at jeg nu havde forstået, hvor det var jeg skulle hen. Da jeg skulle finde fra subten hen til uni var jeg nødt til lige at have kortet fremme på et par gadehjørner, da jeg aldrig havde været der før, og det er et af de få steder i BA hvor gaderne ikke er fuldstændigt lige og kvadratiske. Hver gang kunne jeg knapt få lov til at stå og se forvirret ud i 30 sekunder før jeg blev spurgt af tilfældige mennesker om jeg havde brug for hjælp.
Man ved at man nærmer sig UBA når graffitien tager til og koncentrationen af plakater for venstrefløjspartier stiger – jeg fandt UBA, pensum – og fik set den del af universitetet, Ciencias Politicas, hvor jeg skal have timer. Det minder marginalt mindre om ungdomshuset end Ciencias Sociales, men bygningen og lokalerne ligner stadig noget fra 50′erne, der ikke er blevet renoveret siden. Jeg ved godt det er nørdet, men jeg glæder mig helt vildt meget til at starte på mine fag!
Jeg synes det går rigtig godt med det spanske. Nogle gange, når jeg er lidt træt eller forvirret, er jeg helt tabt, min tunge slår knuder og jeg fatter ingenting og føler mig dum. Men for det meste føler jeg at jeg forstår det meste af, hvad der foregår omkring mig og at det går hurtigt fremad med at udtrykke mig friere. I mandags startede vi et 3-ugers kursus på Lenguas Modernas UBA – på niveau 8 ud af 10. Det er noget af en udfordring, for de andre på holdet er vildt gode. To af dem har boet her i et halvt år og læst på universitetet, én er engelsklærer og snakker stort set fejlfrit spansk, og den sidste har også boet og arbejdet i Chile. Men det er svært, og det rykker – og det er fedt.
For et par uger siden begyndte vi i et træningscenter tæt på hvor vi bor – der stod godt nok på brochuren at det er ‘gay friendly’ men det er vist månedens underdrivelse. Stort set alle der er der er mega-gay. Specielt en indisk-udseende argentiner, der har boet i Sverige og derfor gerne vil tale svensk med os. Det er virkelig morsomt – svensk, spansk og masser af høj disko-musik, som fyrene går og skråler med på.
I dag blev jeg spurgt om vej i subten – af en argentiner! Først da jeg forklarede hende at jeg ikke vidste hvor det var sagde hun ‘nå du er ikke herfra’. Jaaaaah, nogen troede jeg var argentiner!
