Nu hvor gripe-vi-vasker-hænder-konstant-og-undgår-fysisk-kontakt-paranoiaen er ved at være drevet over er argentinerne begyndt at kindkysse hinanden og andre igen. I starten var det nogenlunde til at finde ud af det der med kyssene – man skulle bare helst holde en god fysisk afstand til alt og alle – specielt hvis der var nys eller host indblandet.

Men nu flyver kindkyssene til alle sider, og reglerne kan være lidt svære at gennemskue. For det første er det jo generelt en ny ting for sådan et par reserverede (for latinamerikanske standarter) danskere. Heldigvis er der kun tale om ét kys, som regel på højre kind. Så man undgår i det mindste at skulle tænke over, om man skal kysse 2, 3 eller 4 gange – det har jeg stadig ikke styr på og det kan godt være lidt akavet med f.eks. min franske onkel selvom det også er morsomt nok.

Men her er det altså kun ét kindkys. Men spørgsmålene der rejser sig er så: Hvor og hvornår skal man kysse? Det virker jo temmelig intimt, sådan at kysse andre end sin kæreste, veninder og familiemedlemmer på kinden. Men man er på kysse-fod langt tidligere end man f.eks. er på knus i Danmark. Jeg giver normalt ikke folk knus før jeg har mødt dem i hvert fald et par gange – og kun i sammenhænge der har en eller anden social karakter, dvs. normalt ikke til forelæsninger, holdtimer, arbejdssammenhænge osv. Medmindre folk er kommet hjem fra rejse eller det er langt tid siden man har set dem af andre årsager – det giver egentlig meget sig selv.

Men her er reglerne en smule mere uigennemskuelige. Vi kindkysser f.eks. ikke med Erika og Irene når vi kommer hjem fra skole – vi ser dem jo flere gange dagligt. Selvfølgelig er der lige lidt ‘que tal?, como andan?, bien bien, vos? osv. fraser. Men i går mødte jeg Irene på vej ned af gaden, og hun stoppede op, kindkyssede – og gik videre!? Hvis man stoppede op for at give en veninde et knus på gaden i Danmark ville der høre en samtale af mindst et par minutters varighed med.

Vores ene spansklærer kindkysser samtlige 6 elever både om morgenen, og ved afsked og ‘hasta mañana’. Men vores anden spansklærer, Alejandro, gør ikke.

I træningscenteret den anden dag snakkede jeg lidt med en herboende franskmand – som så kindkyssede mig (imens jeg stod og svedte på stepmaskinen) til afsked da han tog hjem. Jeg havde også snakket lidt (mere end med franskmanden) med en argentinsk fyr til samme træning, og var meget i vildrede om jeg skulle kindkysse ham da jeg var færdig med at træne og tog hjem før ham. Det var virkelig ikke for at være uhøflig, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at gå hen og kindkysse ham mens han lå og tog bænkpres – så jeg nøjedes med et ‘nos vemos’ og lidt håndtegn.

Da jeg skulle indskrive mig var jeg på Ciencias Sociales et par gange for at lede efter Claudia. Jeg mødte er par argentinske fyre, meget flippede med partisanertørklæder og piercinger, snakkede med dem et par minutter og gik igen. Da jeg kom igen næste dag var vi på kindkys. Det er lige så meget mænd der kindkysser som kvinder – og jeg tænker at det må være lidt mærkeligt for sådan en hetero-fyr at kysse en anden mands skægstubbe?

Jeg glæder mig til at se, om man skal kindkysse sine studiekammerater til forelæsningerne – og til at blive lidt bedre til de argentinske kindkysse-regler!