Overskriften på en artikel i avisen i går lød: Polarkulde indtil torsdag.

Med polarkulde mener argentinerne ned til 5(!) grader om natten og ned til 10-15 grader om dagen. Med blå himmel og masser af sol. Alle taler om, at der måske kommer sne de næste par dage. Det er de helt oppe at køre over. Men det er som om der er noget med vands frysepunkt de argentinske medier ikke helt anerkender.

Den eneste gang det har sneet i Buenos Aires de sidste 50 år var i 2007, og alle folk løb ud på gaden og tog billeder og forsøgte at lave snebolde af den smule tøsne der ikke smeltede så snart den ramte jorden.

Det er virkelig hyggeligt at se argentinerne reagere på kulde – i fredags da Peter og jeg havde ligget og stenet film efter en lang uge med intensiv spanskundervisning var vi lige oppe i køkkenet for at vaske lidt op ved halv to-tiden. Erika, den ene søster vi bor sammen med, og hendes kæreste Andrés kom hjem totalt pakket ind som om de havde været på polarekspedition med kæmpe huer, vanter og tykke dynejakker. De var så søde og morsomme at se på – de kunne slet ikke komme sig over hvor koldt der var.

Normalt går jeg for at være en værre frossenpind – mega kuldskær, sover med varmepude under mange dyner – til mine brødres store irritation når jeg skal dele værelse med dem på ferier. Men i går nat vågnede jeg klokken 6 fordi en af søstrene havde skruet helt op for varmen og jeg var ved at koge over (der er centralvarme i lejligheden). Og jeg føler mig en anelse bar i gadebilledet, men det kan altså lade sig gøre at overleve uden hue og vanter, med en normal vinterjakke, sneakers og jeans når der er 10 grader – det er muligt:)

Jeg anser også mig selv for at være et udtalt B-menneske, der gerne sover meeeget længe i weekenden og altid sidder og skriver opgaver når alle andre er gået i seng. Men det er når jeg måler mig med mine A-menneske veninder, som står op klokken 7 og dyrker motion! Brrrr… Ren tortur. Nå, men argentinerne laver helst ikke noget før klokken 12 hvis de kan blive fri. Tjenerne på restauranter kigger mærkeligt på en hvis man vil have aftensmad før klokken 22. Og ved 23-tiden er det mest normalt at gå ud og spise. Byture starter klokken 2 og slutter ved 7-tiden. Dem vi bor sammen med står søvndrukne op omkring klokken 14 i weekenderne, stener fjernsyn til morgenmaden og spørger, hvad vi dog har lavet om formiddagen, hvis vi har været ude.

Så i denne nye kontekst, hvor jeg er overgået på de to fronter må jeg vel omdefinere min personlighed til at være A-menneske og hårdfør viking:) Hvem skulle have troet det?