‘Det man kan sige er – at det umuligt kan blive værre nu’. Ordene er min kærestes. Jeg sidder på bagagevognen i Buenos Aires lufthavn, stirrer tomt ud i luften, men griner alligevel og giver ham ret. De sidste 3 døgn har min primære fødekilde været grød og suppe. 2 døgn inden rejsen mod Argentina, Buenos Aires og 7 måneders sudieophold har jeg fået en omgang maveinfluenza. Flot timet af mig. Jeg mistænker en kebab fra Nørrebrogade. Jeg har feber og er helt elendig. 24 timer i et gustent, overpakket British Airways fly, der lige vupti bestemte sig for at mellemlande i Sao Paulo på vejen og forlænge rejsen, der er sgu ikke langt nok i forvejen, har ikke bidraget til min tilstand. Det regner, og der er 10 grader udenfor. Jeg vil bare have en seng og kogte ris.
Velkommen til Buenos Aires!
Note til selv:
1: Flyv ikke med British Airways
2: Spis ikke kebab fra Nørrebrogade
3: Sørg for ikke at mellemlande i Heathrow (eller nogle steder i USA) medmindre du synes det er fedt at blive brutalt befamlet mellem ben og bryster af vrisne sikkerhedsfolk
4: Mellemland ikke i Sao Paulo
5: Flyv ikke når du er syg
Efter en hæsblæsende taxatur når vi frem til et lille hotel i San Telmo. Første succesoplevelse i flere døgn: Jeg forstår hvad den venlige kvinde siger – og de har et ledigt værelse.
Den lange liste med ting der skal ordnes virker totalt uoverskuelig. Første punkt er: Find et par varme vinterstøvler. Jeg havde godt læst vejrudsigten. 7-14 grader, overskyet og regn. Havde nok bare ikke helt troet på det. Det er jo Sydamerika. Jeg har aldrig været i Sydamerika, men jeg har været i Mellemamerika, og der var varmt. Jeg gik rundt i bikini. Så kan det ikke passe at der er så koldt i Argentina – sørme jo. Og folk står på ski i det her land. Suk. Det virker ærlig talt som en dårlig handel at have forladt 25 graders solskinsdanmark til fordel for det her.
Andet punkt: Find sprogkursus på UBA – dato osv. Succes. Det går nemt og smertefrit. Test torsdag for at bestemme niveau. Start på mandag. Perfekt. Det nemmeste i verden.
Tredje punkt: Find nogen på UBA der kan give mig et optagelsesbrev. Tjek – noget er gået galt i korrespondancen mellem UBA og RUC, men efter ca. en time finder venlige, engelsktalende Claudia et optagelsesbrev til mig. Jeg takker og bukker og tumler hjem i seng.
Vi bor på et billigt hostel i San Telmo. Jeg gætter på at denne bydel er Buenos Aires’ svar på Nørrebro – mega slidt og masser af grafitti. Men i løbet af de få dage vi har været her er den vokset lidt på mig. Der er små, gammeldags cafeer alle vegne, masser af grønthandlere og ind i mellem små, stilede butikker. Meget Nørrebro – og det er jo mit hood i Kbh, så mon ikke her kan komme til at føles som hjem når vi engang finder nogen, der kender nogen, der har en lejlighed til os?