Som ramt af et lyn slog nemesis ned i mig faa timer efter sidste blog. Undervisningen i gymnasiet om oldtidens Grakenland og deres nemesis, hybris og alt detgav pludselig meget storre mening.
I sidste nlog skrev jeg at de danske vikinger ikke kunne blive syge, men faa timer efter opdagede jeg to bid paa min venstre ankel. Det kloede meget mere end normalt, men jeg troede stadig, at det bare var to myg som bed mig.
I lobet af onsdagen havede det lidt, som en allergisk reaktion, men det er stadig normalt hernede. Den store forskel kom torsdag morgen, hvor min ankel var meget havet og endda blevet rod. I lobet af faa timer havede min fod til enorm storrelse og mindede mest af alt om Big Foot.

Da der tilfaldigvis samme dag var besog paa arbejdspladsen af chefen for vores region blev jeg med det samme sendt paa hospitalet. Efter at have varet uge og rejse samtlige weekender med tre sygeplejersker fra mit omraade og en sygeplejerske fra en ostlig region har jeg hort frygtlige historier om hospitalerne hernede, og maa indromme at jeg efter hospitalsbesoget var chokeret.
Forst fik jeg taget mit blodtryk og efterfolgende fort ind til lagen, som rorte ved min lag for at fole varmen og efterfolgende skrev en masse ting i min journal. Ugen at fortalle mig hvad der var galt blev jeg fort hen til en skranke, hvor jeg fik udleveret fire forskellige piller, som jeg samlet skulle tage 14 af om dagen. Da jeg skulle til at forlade stedet blev der kaldt efter mig hvorefter jeg blev fort hen til et nyt rum for at faa en vaccination. Efter at have talt med sygeplejersken fandt jeg ud af at de ville give mig en vaccination mod tetanus (stivkrampe), hvilket jeg viste dokumentation for at have faaet to maaneder siden. Sygeplejersken insisterede paa at jeg skulle have den uanset hvad fordi man ifolge hende skulle have tre i lobet af et halvt aar for at faa den til at virke.

Langt om lange kom jeg ud fra hospitalet med uanelige mangden af mistro til hvilke piller jeg lige havde faaet. Uden information om hvad de gav mig matte jeg sporge den medicinsk ansvarlige medarbejder fra vores organisation, som fortalte, at den ene var antiboitika, en mod kloe, en mod rodheden og en mod havelsen.

Indtil videre har jeg ingen piller taget fordi sygeplejersken fra den ostlige region sagde at det var alt for meget, og hun spurgte efterfolgende en kirurg til raads, som sagde at jeg ikke burde tage det.
Med stor tvivl om hvad jeg skulle gore ringede jeg i gaar eftermiddags til lagevagten, som sagde det lod fint med pillerne, og det samme gjorde min egen lage her til morgen, saa jeg begynder formentlig at tage antibiotikaen her til eftermiddag og venter med resten efter et par dage, hvor jeg kan se udviklingen.
Min fod er pt saa havet at jeg ikke kan faa min sko paa og man kan ingen muskler eller blodare se fra lagen og ned til taerne.

I eftermiddag tager jeg vak i weekenden til Volta floden for at tage paa en en-dags fargetur og sondag tage hen til Akosombo damningen, som har skabt verdens storste kunstige so. Sondag eftermiddag skal jeg paa en syv timers tur til Cape Coast, hvor jeg skal vare den naste maaned.

Til sidste vil jeg hurtigt undskylde for alle de maglende kommaer, men det er ikke grammatikken, jeg gaar mest op i hernede..

Tak for interessen.

Daniel
- Med Ghanas storste fod

1 Comment so far

1. Malte on 19. Februar 2010 11:41

   Hej Daniel, leaste lige dit seneste indlaeg og det lyder ikke alt for godt med din fod, og haaber at den snart bliver normal igen. Mig og Jose er ogsaa godt igang med vores rejse og befinder os nu i “Hua Hin” i det sydlige Thailand, hvor har er sol og strand lovede dig jo ogsaa hjemme fra at sende min travellog saa du kunne foelge lidt med i min rejse : http://www.travelmarket.dk/travellog/joseogmalte

   Vi skrives snart igen.

   Malte