Paa det foerste skilt man ser, naar man kommer ind i den ghanesiske lufthavn, staar der: “Akwaaba! Welcome to Ghana. Welcome to the gateway to Africa.”

Foer jeg kunne faa glaeden af dette skilt, var jeg igennem en haesblaesende dag, der fra morgenstunden virkede til kun at kunne gaa gal.
Efter kun halvanden times soevn stod jeg op kl.  syv,  spiste noget mad, fik det sidste rigtige bad og skulle saa til at pakke, som jeg indtil videre havde udskudt med succes.
For de som kender mig, kan I sikkert forestille jer, hvordan jeg ikke var klar halvanden time senere, da min kusine hentede mig. Tyve minutter for sent kom vi ud af huset og var paa vej ud ad motorvejen. Den forkerte vej!
Da vi endelig fandt ud af det, ramte vi selvfoelgelig ind i myldretrafikken paa vej tilbage og pludselig var det et emne, om jeg overhovedet kunne naa check-in.
Da vi kom til lufthavnen loeb jeg halvvejs ind og naaede akkurat check-in fordi jeg fik lov til at springe en over i koeen til et senere fly. Efter at vaere tjekket ind skulle jeg loebe hele vejen til gaten og naaede ogsaa der lige at komme med inden sidste kald.

Resten af vejen til Ghana gik udemaerket og var faktisk ganske afslappende. Det bedste oejeblik var, da vi floej over det sydlige Marokko, hvilket var virkelig smukt.

Tilbage til den ghanesiske lufthavn.. Efter det meget indbydende skilt kommer man til immigrationen, hvilket tager et paent stykke tid, naar et helt fly kommer og skal igennem.
Naesten med fuldt overlaeg virker det naeste skilt man umiddelbart ser som opsat for at slaa den kedelige ventetid ihjel.
Paa skilten byder de endnu engang velkommen til alle mennesker, og denne gang endda velkommen fra verdens venligste folkefaerd. Videre paa skiltet staar der fuldstaendig umotiveret, at selvom folk er velkomne maa ingen paedofile komme ind i landet, og hvis de goer det, rejser de paa eget ansvar.

Efter at have hentet mine tasker gik turen igennem lufthavnen hen til udgangen, hvor en mand fra Projects Abroad samlede mig op. Udover mig var der tre englaendere og en dansker, der ogsaa skulle med. Efterfoelgende blev vi koert til Projects Abroads hovedkvarter, hvor vi overnattede. Naeste dag gik turen saa til The Hills, som ligger omtrent halvanden times koersel fra Hovedstaden, Accra.

Koereturen var helt fantastisk med saa meget flot natur og i det hele taget overvaeldende indtryk. Ikke alle disse indtryk var dog videre positive, da man paa vejen til The Hills skal igennem en masse smaa blik”byer”, som er for menneskerne uden absolut ingen ting.

Efter at blive vist rundt og faaet min vaertsfamilie at se tog jeg med en af de andre frivillige hen til et boernehjem, hvilket var en oplevelse uden lige. Uden boernene vidste hvem jeg var, gav de med det samme al deres kaerlighed vaek og ville krammes og baeres rundt. En utrolig oplevelse uden lige som dog maa siges at vaere noget soergelig.

Naesten dag var saa min foerste arbejdsdag, hvilket gik ganske fint. Om eftermiddagen kedede jeg mig og var i et ordentligt regnskyl uden og loebe en tur i bjergene i nogle timer.

Torsdag var saa tid til at opleve semifinalen i de afrikanske mesterskab med min vaertsfamilie, hvilket vil sige at sige 40 mennesker foran et lille fjernsyn.

Fredag og loerdag har foregaeet i hovedstaden i Accra og i morgen tager jeg ud og svoemmer med boernene fra boernehjemmet. Glaeder ejg mig virkelig til!

Har desvaerre ikke mere tid paa computeren. Foelger mere uddybende op i naeste uge.

Tak for jeres interesse..!

3 Comments so far

1. Lady on 30. Januar 2010 17:55

   Hej Daniel.

   Godt at høre, at du er kommet godt derned – og at du holder formen ved lige. Glæder mig til at læse mere dernedefra.

2. Johnny on 30. Januar 2010 20:18

   Hej Daniel.

   Fedt at du får skrevet en lille smule herinde, både Vivi og jeg følger spændt med.
   Nu er de jo eksperter i kakaobønner dernede, så måske kan du skaffe noget kakaomælk og træne, så du nakker Paw næste gang;-)

   Fortsat gud tur.

   Johnny

3. If on 1. Februar 2010 9:22

   Godt at høre du kom der ned. (Som du selv siger, os der kender dig, havde jo en hvis mistro til om du kom ud ad hoveddøren ).

   Glæder mig til at høre mere om dine oplevelser.

   //If