Nedenfor følger et meget langt skriv, som er sakset fra det takkebrev, jeg sendte til mine sponsorer. I korte træk siger jeg følgende: Et udlandsophold er uvurderligt!

Kort sagt har det været en enestående oplevelse at studere og leve i en millionby, som rigtig mange mennesker har et forhold til. Mit år i New York var så oven i købet endnu mere specielt, fordi jeg kom til at opleve valget af USA’s første sorte præsident, Barack Obama, og den omsiggribende finanskrise, der fik store konsekvenser for folk tæt på mig. Det var en meget særlig fornemmelse at stå midt i historien, samtidig med at jeg skulle placere mig selv i et nyt land, få en hverdag til at glide på et nyt sprog og tilpasse mig en anden form for uddannelsessystem på Columbia University.

Undervisning og foredrag
I løbet af de to semestre satte jeg fokus på økonomi gennem fagene  ”International Capital Markets”, ”Economics of Finance”, ”State and Illegality in Southeast Asia” (om korruption i regionen), og jeg studerede også mere politiske processer gennem fagene ”Democracy or Authoritarism in Southeast Asia”, ”EU – Politics and Institutions”, ”Women and Buddhism in China” samt det meget FN-relaterede fag ”Rethinking Human Rights”.

Columbia University er et ud af de otte meget prestigefyldte Ivy League universiteter i USA, og med sin placering på Manhattan i New York er det kendt for at være en magnet for nogle af verdens bedste debattører og forskere. I løbet af mit studieår kiggede prominente personer som Samuel Rushdie, Kofi Annan, Paul Auster, Barack Obama (der i øvrigt har to års uddannelse fra samme sted), Frankrigs finansminister Christine Legarde, nåja, og ikke mindst daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen forbi mit universitet for at holde taler om dette og hint. Det var en enorm inspiration at så kendte personligheder anså det som værende ærefuldt at komme i dialog med os studerende.

I endnu højere grad hentede jeg dog inspiration og styrke til at klare studierne hos mine medstuderende. Jeg havde størstedelen af min undervisning i School of International and Public Affairs, og her mødte jeg unge, ambitiøse mennesker fra hele verden. Man plejer at sige, at travle mennesker er dem, der får klaret en ny opgave hurtigst, fordi de simpelthen forstår at prioritere deres tid. Jeg må konstatere, at dette i høj grad gjaldt for mange af mine medstuderende, som havde gang i internationale projekter, de brugte aftener og weekender på ved siden af de hårde studier. De var målrettede i en grad, jeg aldrig har set magen til i det danske uddannelsessystem, og det smittede af på mig. Men der skulle knokles for at følge med, og efterhånden blev det mere reglen end undtagelsen, at jeg studerede 12 timer om dagen syv dage om ugen.

Det faglige niveau befandt sig naturligvis på førsteklasses niveau, og udbyttet var følgelig deraf i særklasse. Jeg blev meget inspireret af mine finansfag, der blandt andet gav mig værktøjer til at forstå det globale interbankmarked, træffe beslutninger om investeringer for firmaer og til at sammensætte en aktieportofolio med lav risiko. For mit vedkommende tog jeg primært fagene for at have en god økonomisk baggrundsviden som journalist, men flere af mine studiekammerater fik efterfølgende jobs i hedgefonde og the Federal Reserve.

Mit absolutte yndlingsfag skulle imidlertid vise sig at blive et af dem, jeg ikke havde haft høje tanker om, inden vi begyndte. I faget New Media and Development Communication så vi nærmere på, hvordan digitale medier såsom Internet og mobiltelefoner bliver anvendt i udviklingslande i dag. Det siges, sådan lidt forenklet, at der i dag er en milliard mennesker på kloden, som er forbundet online. Det interessante bliver nu at få den næste milliard med ombord. Faget og dets kilder inspirerede mig i en sådan grad, at jeg har valgt at skrive speciale med fokus på, hvordan journalister i udviklingslande anvender mobiltelefoner, når de skal ramme deres målgrupper.

Kulturelle oplevelser
Naturligvis huskede jeg og mine nye venner også at tage os tid til at nyde New York og byens mange tilbud. Nogle gange brugte vi tirsdag aften til at slå et smut forbi den anerkendte MET-opera, fordi vi som Columbia-studerende kunne få billetter til spotpriser, eller vi indtog en god portion lækkerbiskener for øregangen på en af de mest autentiske jazzklubber i Harlem. Samtidig prioriterede vi også at arrangere ture ud af byen, så vi fik set andre dele af USA.

Dansk netværk
En af de helt store erkendelser for mig ved at bo uden for Danmark var dog, at jeg i høj grad havde brug for at have en smule kontakt med andre danskere. Ved at have den samme kulturelle baggrund har man ganske simpelt en fælles referenceramme, og vigtigheden af det, forstod jeg først, da jeg manglede den. Derfor stiftede jeg en social netværksgruppe for danskere på Columbia University. Samtidig satte jeg mig for at videregive alle mine erfaringer online her på bloggen, så jeg kan inspirere andre unge danskere til at rejse til udlandet og studere.

Hver en øre værd
”Har det så været pengene værd?”, er der flere der spørger mig, når de hører, hvordan jeg har måttet gældsætte mig for at realisere min drøm. Jeg kan kun fastslå, at det har været hver en øre værd at opnå erfaringer, man ikke kan omsætte i kontanter: At fejre resultatet sammen med African-Americans i Harlem den aften, hvor Obama blev valgets sejrherre, og mærke hvordan gaderne flød over med viljen til forandring. At få undervisning i finanskrisen og baggrunden for subprime loans fra en anerkendt professor, der i øvrigt ejer en hedgefond, alt i mens Lehman Brothers krakkede uden for vinduet. At overvinde min egen blufærdighed i form af sprogbarrierer og kulturforskelle og bare trænge mig på hos mine medstuderende, så jeg kunne være med til at skabe velfungerende studiegrupper, der afgav toppræstationer. At møde cremen inden for alle brancher – de bedste studerende, de bedste musikere, de bedste kunstnere – når jeg bevægede mig rundt i byen og deltog i sociale arrangementer. Det var min hverdag i et år. Sådanne oplevelser kan ikke købes for penge. På samme tid har jeg fået skabt et enestående internationalt netværk, og udover at jeg nu har venner over stort set hele verden, har jeg fået skabt lige adgang til førsteklasses forskere. I USA er det nemlig helt normalt at professorer og studerende holder kontakt med og anvender hinanden som netværk. Således har jeg med mit ophold indfriet præcist de ambitioner, jeg stræbte efter inden afrejse, nemlig at få internationale erfaringer, jeg kan anvende fremover.

Ved at vide, at jeg kan klare mig i New York på godt og ondt, er der i dag ikke noget sted, jeg er bange for at slå mig ned. Når jeg har afsluttet mit speciale, ser jeg derfor muligheder i at søge job både i Danmark eller i udlandet. For at holde mig selv til ilden, arbejder jeg fortsat målrettet med mit engelsk, og blandt andet har jeg valgt at skrive mit speciale på engelsk, så jeg kan ramme en noget større målgruppe, end den jeg kan ramme på dansk. Jeg har nemlig oplevet, at når jeg bevægede mig i en verden af skyskrabere, fik mine tanker om fremtiden også lov til at flyve op i ambitiøst høje luftlag, og det holder jeg fast i for fremtiden.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.