Jeg nævnte i et af mine tidligere indlæg, at jeg fik et C i et af mine fag sidste år. Efter lidt mail frem og tilbage med min professor, blev jeg dog alligevel enig med mig selv om, at jeg ville vælge et fag med ham igen på dette semester. Han er intet andet end en fantastisk underviser. Samtidig var jeg også noget benovet over, at han rent faktisk interesserede sig for mit ve og vel, idet han skrev til mig, at hans karakterer også havde lidt det første semester, hvor han studerede i udlandet, og at “it would be great to see you again next semester”.

Godt, så jeg er blevet inspireret til at gøre en større indsats på dette semester. Alligevel ville jeg lige snakke med ham om, hvorfor han gav mig et C på sidste semester, så jeg smuttede forbi hans kontor forleden dag. Og jeg havde knap sat mig ned, førend han tilbød mig at skrive min opgave om, hvis jeg ville forbedre min karakter.

Det er åbenbart normen på Columbia – og måske på amerikanske universiteter generelt. Min underviser, der er fra Schweiz, var heller ikke klar over det, men der havde været nogle andre studerende forbi (som også var utilfredse med deres karakter) og fortælle ham det. Sagen er den, at de studerende går så højt op i karakterer på det her eliteuniversitet, at en dårlig en af slagsen kan vælte hele korthuset, når de senere skal søge job. Jeg blev helt overrasket og sagde, at jeg ville tænke over det. Men jeg har besluttet mig for ikke at skrive den om. Det tager ekstremt lang tid at skrive 20 sider engelsk, og hvordan skulle jeg lige passe det ind i mit allerede travle semester?

Og så mener jeg stadig, at mine karakterer kun bliver overført som bestået ikke bestået, når de skal overføres til den danske uddannelse. Så igen ville det kun være ren egopleje at skrive en opgave om for en ny karakter. Næh, nu koncentrerer jeg mig om dette semester.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.