Søndag aften var jeg til inviteret til en lille sammenkomst hos min russiske veninde Natasha. Hun er en del af et udvekslingsprogram mellem Columbia og London School of Economics, der fokuserer på historie mellem verdensdelene (hun studerer forholdet mellem Kina og Rusland), og det var denne klasse, som hun havde inviteret over. Så der var en god blanding af amerikanere og englændere, en enkelt israeler, og min veninde Lena og jeg repræsenterede Danmark.
Det var alt sammen meget hyggeligt. Vandpiben var tændt, vin blev skænket op, og der var nok mad til, at et hold mere efter os kunne have forladt stedet i mæt tilstand.
På et tidpsunkt fortæller en amerikansk pige så om sin 22-årige kusine, der er neo-konservativ, og som har valgt at støtte McCains kampagne på en noget sælsom måde. Kusinen poserer iført næsten ingenting med et skilt mellem benene, hvor der står McCain og Palin, imens hun kækt holder den ene finger i munden. Billedet bruger hun som sit profilbillede på Facebook.
Den amerikanske pige havde derfor skrevet til sin kusine, at hun syntes, billedet var for meget, og at hun måske skulle overveje at gøre noget andet for at hjælpe med McCains kampagne end at optræde næsten nøgen på Facebook, men det var blevet misforstået af kusinen, så nu var hele familien på nakken af den amerikanske pige, fordi de mente, at hun kaldte sin kusine for en luder.
Jojo.
Imens den amerikanske pige var ved at finde billedet af sin kusine, så vi alle lige kunne se, hvad hun snakkede om, opstod der sådan en pause, I ved, når folk venter på at få noget at se og er koncentreret om, hvad der sker (The Point of No Return), og da vi så fik udløsning og så det meget provokerende billede, grinede folk, stemningen blev løssluppen, og jeg benyttede lejligheden til at kaste spørgsmålet på banen: Hvem vinder valget?
Der blev næsten stille et øjeblik, indtil en amerikansk-jødisk pige sagde, at hun mente, at McCain ville vinde. Ok, sagde jeg. Er det noget, du tror, eller noget du håber?
Sådan! Sådan får man en fest til at rejse sig op.
Diskussionen var i gang, for denne amerikansk-jødiske pige var stor tilhænger af McCain OG Sarah Palin. Hun gik målrettet ind i forsvar for “hellere Palin end Biden”, og hun fangede især alles opmærksomhed, da hun stillede spørgsmålet:
“Behøver vores præsident at være intelligent?”
Den næste halve time kørte bølgerne højt. Desværre skilte diskussionen op i to grupper, og jeg var i den modsatte side af lokalet end den amerikansk-jødiske pige, så jeg hørte ikke hendes argumenter for, at Obama skulle være en amoralsk løgner.
Til gengæld fik jeg så snakket lidt valgkamp og kunne høre, at nogle af de folk, jeg var sammen med her til aften, satte lighedstegn mellem socialisme og fordeling af goder. Et argument lød, at virksomheder ikke skulle beskattes mere end højst nødvendigt, for det var dem, der skabte arbejdspladser, så folk kan tjene og bruge penge – meget nødvendigt, sådan som den finansielle situation er lige nu.
Folk, der kender bare lidt til mig, ved, at jeg er socialdemokrat af hele mit hjerte (det ligger vist til familien), og jeg argumenterede for Obamas plan med at beskatte de rigeste, så der bliver råd til sygeforsikring til alle amerikanere. Lena bakkede mig op, og hun forsøgte ihærdigt at sætte vores gruppe på plads med sine gode argumenter.
Men alt sammen no go. Der var ikke noget, der bed her. Vi var i en forsamling af frie markedskræfter, hvor den gængse holdning er, at den Store Usynlige Hånd bedst kontrollerer markedet, og at skatter er et onde opfundet i socialistiske lande. At tingene fungerer i Skandinavien betyder ikke, at de kan fungere i resten af verden, hvor værdierne er anderledes.
Normalt møder jeg mange liberalttænkende amerikanere, når jeg snakker med folk i New York, og jeg havde ikke lige set den her diskussion komme i denne forsamling. Men det var interessant og i høj grad med til at erindre mig om, hvilke mennesker det egentlig er, der går på Columbia (læs: Hvem jeg har min hverdag med). Naturligvis er der socialliberaler indimellem, men der er også mange nyrige fra Europa og Asien, der har råd til at tage en uddannelse på et prestigeuniversitet i Amerika og ingen interesse har i at få taget deres værdier fra sig. Enhver er sin egen lykkens smed, javel.
Så behøver en præsident at være intelligent? Muligvis ikke, hvis man spørger den amerikanske befolkning (selvom jeg nok vil pege på, at de sidste otte år med Bush viser, hvor et land bevæger sig hen, når det bliver ledet af en mindre intelligent person), og et minus ved diskussionen var , at den amerikansk-jødiske pige pludselig er årsag til, at jeg ikke længere anser det for helt så sandsynligt som tidligere, at Obama vinder dette valg. Der er otte dage tilbage, før vi får svar på det spørgsmål!
Kommentarer
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
