Nej, gør man? Det gør man da ikke!

Næh, det var også den holdning, jeg tog af sted med. Men jeg må indrømme, at jeg har revurderet min påståelighed efter et par måneder i landet. Jeg har et par danske veninder, Ulla Dubgaard og Lena Bjørnsen, der også går på Columbia, og dem ser jeg i ny og næ. Jeg har også fået kontakt til gamle venner helt tilbage fra mine teenageår i Kolding, som pludselig også befinder sig i New York, og hvad er så mere oplagt end at mødes, selvom man aldrig ville have taget det samme initiativ tilbage i Danmark?

Og det er da for fedt!

Så efter et par måneder, hvor jeg egentlig har haft den der “Jeg er ikke taget til New York for at snakke dansk”-holdning, så har jeg i stedet vendt min tankegang rundt og tænker nu: “Nej, hvor fedt at se dig her. Du kommer også ud over landets grænser!”.

For sandheden er jo, at jeg ikke ses med danskere dagligt, og at det amerikanske efterhånden kommer mere og mere ind i kroppen på mig, jo mere jeg læser og skriver og snakker og får dannet studiegrupper i mine fag.

Af samme årsag har jeg oprettet en social netværksgruppe for danskere på Columbia University. Som jeg skriver i min præsentation af gruppen på Facebook: ”Fedt! Du er nået det samme sted hen som mig (jeg ved, hvor meget du har været igennem for at nå hertil!). Du må bestemt være dygtig og interessant og værd at have kendskab til, når jeg skal videre i karrieren de næste år.”

For selvfølgelig handler hele turen til USA om at få et internationalt netværk, men der kommer også en tid, hvor jeg sidder i Danmark igen, og så er det i min verden ret smart, at jeg kan trække på mine landsmænd

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.