Jan
20
Udsnit af livet i Congress Innsbruck
20. Januar 2012 | Comments Off
Innsbruck summer. Byen er elektrisk ladet. Atleter overalt. Frivillige overalt. Wake up, its everbodys Youth Olympics! Og man kan ikke andet end at være vågen, for man vil ikke misse noget som helst.
Jeg har tidligere skrevet, at jeg arbejde i Mountain Snow and Fun workshoppen, men dagen før at YOG gik i gang, skiftede jeg med en ven, der var led og ked af sit job i promotion-teamet. Jeg synes tilgengæld at promotion lød enormt interessant, og tilbød ham at bytte team, så han kunne rende rundt og lege i sneen med atleterne og jeg kunne stikke dem en flyer og et smil!
CEP programmet er, som jeg tidligere har skrevet, et tilbud til de unge atleter om at mødes uden for konkurrencerne. Der er workshops i mange forskellige ting, både udendørs aktiviteter som klatring og team buulding i sneen, workshops, der hjælper de unge atleter til at administrere deres tid mellem træning, skole og fritid og workshops, der lærer de unge at agere foran et kamera.
Jeg er nu på min fjerde arbejdsdag, og jeg elsker elsker elsker det! Vores job består overordnet i at promovere hele Cultural and Education Programme til de unge atleter, men hver dag er der forskellige workshops, der skal fokuseres paa. Vi skal vide alt om alle workshops, saa vi kan fortaelle atleterne, hvad de forskellige arrangementer gaar ud paa, og desuden skal vi hele tiden vaere i kontakt med de forskellige workshops saa vi ved, hvor mange atleter, der deltager og hvor vi skal lægge vores fokus. F.eks var der de første par dage slet ingen deltagere i Media-lab, saa vi brugte et paar timer paa at dele flyers ud og snakke med atleterne om, hvilke kompetencer, det ville give dem at deltage, og pludselig blev workshopsene fyldt op. Vi kan jo ikke soerge for, at atleterne kommer igen, eller at atleterne har en god oplevelse, der er op til de frivillige, der arrangere workshoppen, men vi er bindeleddet mellem atleterne og hele CEP programmet.
I dag har min teamleder vaeret til eksamen paa sit studie, saa jeg har vaeret teamleder for vores promotionteam. Selvom det er praecist det samme arbejde, jeg laver, giver det en helt anden foelelse, at vaere teamleder, for pludselig er det mig, alle ringer til for at fortealle hvordan det gaar med workshoppen og om vi ikke kan promovere dit og dat, og mig folk bliver sure på, hvis deres workshop ikke er fyldt op. Det er fedt med ansvar! J
Vi lavede nogen helt vildt fede happenings i dag, Fransesco fra Italien promoverede Be a Chef workshoppen, hvor de unge lærer at lave sund mad. Han tog forklæde og kokkehat paa, og gik rundt med appetizers til atleterne. Til Role-Models sessionen kl 16 printede vi billeder ud af de to rollemodeller og klistrede billederne op, så vi gik rundt med store skilte. Det betød, at atleterne pludselig kunne se, hvem rollemodellerne var, og det gjorde et langt større indtryk på dem, end da vi bare delte flyers ud. Det bedste ved mit job er, at jeg hver eneste dag, bliver nødt til at tænke nyt. Det kan godt være, at en happening fungerede den ene dag, men næste dag, bliver vi nødt til at finde på noget nyt for at tiltrække os atleternes opmærksomhed. Det er interessant, hvad man skal gøre, for at få folks opmærksomhed. Hvordan man skal promovere, hvor energisk man skal være og hvor meget man skal presse på. Det er en hårfin balance, for hvis vi er for aggressive og stikker flyers op i næsen på folk, så har vores promotion en negativ effekt. Det er med at få atleterne til at blive interesseret og spørge ind til de forskellige aktiviter i stedet.
Mit liv er hektisk. Vi arbejder alle sammen hele tiden, og når vi ikke arbejder, hænger vi alligevel ud i Kongress centeret, for at prøve de forskellige workshops eller give en hjælpende hånd med. Det er fantastisk. Aldrig har det været så fedt at arbejde så hårdt. Der er kun to dage tilbage nu. Den sidste uge er gået så stærkt. Gid atleterne ville blive bare en uge mere.