Dec
17
Snow means the world!
17. December 2011 | Comments Off
Sne, sjap og vinterregn. Våde fødder og røde næser. I Danmark er det bestemt ikke alle, der er glade for sne i den søde juletid, især ikke de voksne, der ofte skælder og smælder på de hvide fnug, og trykker huen tættere ned om ørene på vej til arbejde. De sidste mange dage er der også her i Innsbruck blevet skældet og smældet af sneen. Men ikke fordi den har været i vejen, tværtimod. Tyrolerne har været ængstelige. Hvor bliver sneen af? Uden sne, ingen turister, og Innsbruck lever af de mange entusiastiske skiløbere, der hvert år tilbringer vintermånederne i den smukke by. Overalt har man hørt de fortravlede tyroler gå rundt og mumle; ”I morgen.. sneen kommer helt sikkert i morgen.” Men sneen har vist sig fra sin kokette side. En lille snebyge her, og en lille snebyge der. Nok til Danmark, men ikke nok til Innsbruck. Her skal de have sne i store mængder, ikke bare et lille drys. Derfor har der været en trykket stemning i byen. Stilhed før stormen. Spænding. Venten. Og i dag kom den så. Sneen altså. Jeg blev revet ud af min søde søvn i nat, da en gruppe af de frivillige vente hjem til vores hus efter en festlig aften i Innsbruck: ”Det sner, det sner!” Og selvfølgelig måtte jeg rive den varme dyne til side og trippe over det kolde gulv for at tjekke, om det nu virkelig kunne passe. Og der var den ganske vist. Snefnug hvirvlede i en lind strøm fra den mørke himmel, og da vi vågnede næste morgen, var det til et eventyrligt smukt snelandskab, mens sneen stadig strømmende fra himlen.
Man kan ligesom mærke, at i takt med, at sneen falder, letter stemningen i Innsbruck, og selvom byens gader og stræder er dækket af sjap, er der ingen der beklager sig, for nu ved vi, at turisterne vil komme. Sneen er som sendt fra himlen. En tidlig julegave. I dag, da jeg kørte i sporvogn op af bjerget til Mutters (den lille by jeg bor i 10 km fra Innsbruck), gik det pludselig op for mig, at det er juleaften om syv dage. Jeg har slet ikke rigtig tænkt på julen før nu. Vi har ikke pyntet op i huset, vi hører ikke julemusik og pebernødder er en by i Rusland – eller nok nærmere Danmark. Det eneste julede, vi gør, er at drikke Glühwein, men jeg har på fornemmelsen, at de fleste ikke gør det for julestemningens skyld. Julen fylder ikke særlig meget i vores bevidsthed, og jeg, der ellers er absurd vild med julen, havde fuldstændig forlagt min juleånd. Men i dag, da jeg kiggede ud på de fortravlede snefnug, der føg om ørene på alle, og lagde sig som et tæppe på hustage og trætoppe, fandt min juleånd tilbage tilbage til mig, og nu kan jeg ikke tænke på andet end æbleskiver, nissehuer og gløgg. Det er som en juleforbandelse, der ikke vil gå væk. Jeg har skruet op for julemusikken og fundet nissehuen frem. Nu skal der julehygges, så selv julemanden vil blive forbavset. Glædelig snarlig jul til alle! :)