Mar
16
Klima, kava og kanoer – Fiji 1
16. Marts 2011 | Comments Off
Som I kan se har jeg ikke skrevet ét ord på bloggen i næste 5 måneder. Det skyldes dels, at jeg fik travlt med at skrive de sidste essays til studiet, og dels at jeg har udnyttet den lange sommerferie til at rejse.
Min sommerferien var fra midt november til midt februar, altså tre måneder. En periode hvor jeg rejste til Fiji, Broome, Tasmanien og South Australia, foruden jeg nød sommeren i Sydney. Jeg var på Fiji i lidt over to uger, tog derop d.24.november og kom hjem d.9.december. Næsten halvdelen af tiden tilbragte jeg i Suva, Fijis hovedstad. Formålet med rejsen var halvt arbejde og halvt fornøjelse. Som en del af mit GLP kunne jeg vælge at tage til en oversøisk konference, og i august faldt jeg over konferencen i Suva.
Så jeg tog afsted knap halvanden uge efter sommerferien startede, lidt presset fandt jeg ud af, da jeg forsøgte at tage et dykkerkursus inden afrejsen. Jeg nåede dog ikke at blive færdig, men det var godt det samme, for blev forkølet dagen inden jeg tog afsted. Forkølelsen holdt hele den første uge af opholdet, og sammen med den konstante regn de første 4-5 dage (jeg var taget afsted midt i regntiden) lagde det en gevaldig dæmper på mit humør.
Nadi og Coral Coast
De to første nætter tilbragte jeg på et lille, billigt hostel lidt uden for Nadi.
Den første dag tog jeg med to af de andre hostelgæster ind til Nadi, hvor vi besøgte det hinduistiske tempel, Sri Siva Subramaniya, som ikke var særlig stort, selvom det eftersigende skulle være det største på den sydlige halvkugle. Meget andet var der ikke at se i byen, som mest fungerer som en indgangsport til Viti Levu (hovedøen hvor også Suva befinder sig) og til Mamanucas- og Yasawaøerne nordpå, som er de mest populære turistdestinationer.
Nadi ligger på den nordvestlige del af Viti Levu, mens Suva, hvor konferencen foregik, ligger på den sydøstlige side. Jeg havde ikke nået at planlægge hvor jeg ville tage hen ud over Suva, men tog på andendagen til Beach House, et ‘backpacker resort’ der ligger på halvvejen til Suva, i nærheden af byen Sigatoka på kyststrækningen Coral Coast. Det var et lækkert sted til prisen, men det regnede næsten konstant, så svømmepølen og stranden fik jeg ikke meget gavn af. Jeg sov der to nætter, da jeg skulle være i Suva senest søndag aften, dagen før konferencen startede. Det var utrolig hyggeligt med kokospalmer og blomster plantet omkring husene, og baren hvor alle hang ud var udformet halvvejs som en traditionel bure, en hytte der er lavet af bambus og flettede palmeblade.
Der var arrangeret ture hver dag, og dagen efter min ankomst tog jeg på en lille vandretur i den nærmeste regnskov med en lokal guide og fire amerikanere. Vi blev underholdt om de forskellige planter og hvad de var godt for, hvordan man kunne fange fisk ved hjælp af saften fra en bestemt plante, som fiskene blev fulde af, og så tusindvis af sorte og gule tusindben. Turen endte ved en lille sø, hvor vi hoppede i og svømmede et par meter hen til et vandfald og badede i strålen.
Dagen efter tog jeg til Suva. På vejen til Coral Coast havde jeg taget en turistbus, men denne gang tog jeg en lokal bus. Den offentlige trafik i hvert fald på Viti Levu er udmærket, der kører lokale busser på strækningen mellem Nadi og Suva en gang i timen, også om søndagen, og det er billigere end turistbusserne (som alligevel er iskolde pga aircon). Men buschaufføren kørte godt nok stærkt! Man måtte klamre sig til sædet og håbe på at han ikke blev overrasket af en modkørende bil, når han gang på gang skulle overhale. Men jeg var i Suva på under to timer for knap 10FJ$ (ca.30 kr), og derfra var det nemt at finde vej til mit hostel, der lå lidt uden for byen.
Future Challenges, Ancient Solutions
Det var navnet på min konference. Den startede mandag morgen og blev afholdt på University of the South Pacific (USP). Området klart noget af det flotteste jeg så i Suva. Bygninger spredt ud over campus, grå beton som på RUC og Macquarie, men omgivet af grønt.
Konferencen fokuserede både på kulturel viden om Sydhavsøerne, hvordan man kunne beskytte sig mod klimaforandringerne, som bl.a. vil betyde havstigning og flere cykloner i området, samt bæredygtighed. Det sidste var i mine øjne det mest interessante, og mange af de forskere der præsenterede deres resultater, havde spændende forslag til, hvordan man kunne bruge flere bæredygtige metoder. Min indtryk efter konferencen var, at klimaforandringerne især skyldes grådighed og uvidenhed. Mange steder på sydhavsøerne har man haft en fornuftig levevis, indtil vestlige levemåder gradvist har taget over. Selv deres mad er ikke bæredygtig, men importeret. Det mest interessante jeg lærte undervejs var, hvordan en oldgammel form for transport, at sejle i kano, faktisk er en utrolig effektiv og miljøvenlig måde at komme rundt på, selvom den desværre er ved at dø ud.