Jul
22
Praktikophold ved Twiik + læren om animation
22. Juli 2010 | Comments Off
Jeg mødte en pige på mit tidligere hostel, som var studerende på AUT sidste semester. Vi snakkede om, hvad vi hver især havde lavet før og hun gav mig kontaktinformation på en lektor fra Institute for Creative Media Technologies, som har et fireårigt filmprojekt på banen i den kommende fremtid.
Efter et møde med ham fik jeg lov til at overvære, hvordan undervisningsformen på dette institut var, hvor jeg var virkelig positivt overrasket over den inspirerende og opløftende indlæringsmetode. Til trods for det ofte lidt “triste” tankpasser-pædagogik-agtige undervisningsmiljø i Odense var det her med at sidde hulter til bulter i rummet, uformel snak og det hele var mere afslappet. Underviserne er utrolig, utrolig, utrolig, utrolig (det kan ikke siges nok) – kompetente! Jeg skal lære at lave animationer, som fx er brugt i Avatar og Pirates of the Carribean. – Dvs. hyper-reele (”smukkere” udgave en fotografi af virkeligheden) animerede naturlandskaber, som man kan gå rundt i. Dvs. en slags 3D-verden, som er brugt på store blockbuster-film. Wow. Fik vist programmerne ZBrush og Vu:e, samt et andet til at lave spil til Apple-produkter. Virkelig imponerende!

I september kommer en konference til byen, som jeg skal overvære. Her kommer folk fx fra Apple for at se på teknologiens nye krumspring. Den hedder Creative Tech og afholdes i september. Jeg glæder mig!
Op til denne konference, skal de studerende lave en række projekter. De blev præsenteret i løbet tre dage, hvor en virksomhed bl.a. kom og ønskede, at nogle studerende ville hjælpe med at lave virale film for dem (Twiik – webløsninger - se mere på http://twiik.co.nz/ )
Jeg havde det sidste halve år ledt efter et praktikophold i en virksomhed i Australien eller New Zealand, så jeg skyndte mig efter præsentationen at introducere mig selv, aftale at sende CV og anbefaling fra Dansk ICYE (praktikforløb fra feb-april 2010 i Århus) – og i løbet af 3 timer fik jeg et praktikforløb inden for marketing med at lave en strategi for dem. Sådan! Nu skal det blot godkendes på SDU i Odense, så jeg kan få overført ECTS-point for det i stedet for et valgfag.
Professoren jeg kender skal lave en animeret trailer til den næste Cannes Film Festival. Gæt hvad jeg skal gøre? Hjælpe med at udbrede den internationalt!

