Aug
25
Så er jeg ankommet!!
25. August 2009 | Skriv en kommentar
Hi ho allesammen!!
Så er man nåede over på den anden side af jorden, men sikke en rejse sikke en rejse, eller også kan det være det er alderen der trykker, for der er altså en grænse, og grænsen er nået når man har rejst i 24 timer, og ikke kan få mulighed for at sove ordenlig, så hvis man tæller dagen med før jeg rejste. Har jeg praktisk talt været vågen i 48 timer, dog med få gange af et par hvil med spjæt og nikken med hovedet, da man er opmærksom på hvor lidt plads man har, og at der altså sidder en masse mennesker, som kigger på en.
Okay lad os starte fra en ende af, sige farvel til mutti på banegården midnat. Det var lidt skægt for da vi siger farvel siger mutti så vi ses…øhh om fire måneder. Det ligger så dybt i os det der vi ses når vi siger farvel til nogen, at det bare hopper ud af munden, det samme gjorde jeg da jeg skulle sige farvel til mine kollegaer på TNT, okay vi ses…øhh måske aldrig eller måske….ja eller noget. Men der blev sagt farvel, og så var jeg påvej i tog til Kastrup, som tog 3 timer. Ankom til kastrup med mine kufferter, hvilket var et helvede at skulle slæbe på dem (ene håndflade fyldt med hård hud, og er lidt øm ved kontakt). Nå men den store kuffert havde jeg jo prøvet at veje hjemmefra, men det var nu ikke den store succes, og det vil sikkert være noget andet med de vægte lufthavnen har…ja selvfølgelig Randi godt tænkt…for selvfølgelig er det ikke anderledes, så havde jo 2 kilo overvægt, som jeg så skulle pakke over i en anden taske, og så checke en taske mere ind. Heldigvis havde min mor fået mig til at tage en ekstra taske med ellers så havde jeg haft et problem. Denne her ompakningen skulle selvfølgelig foregå lige foran check in med hundrede af øjne stirrende på mig. Skal lige hilse og sige, at jeg havde ventet fra kl. 3 om natten til ca. 5 hvor de åbnede check in. Nå videre til gaten, hvor jeg skulle vente yderlig 2 timer. Så da de bgyndte at boarde flyet havde jeg altså være vågen hele natten, og var begyndt at blive godt træt, så tænkte at jeg kunne sove den time det tog at komme til Stockholm.
Nej sådan skulle det ikke være, de flysæder var så hårde og utrolig ret i ryggen, og min kunne åbenbart ikke skubbes tilbage, så det var umuligt at få sovet lidt, prøvede men da hovedet så begyndte at nikke, holdte jeg mig selv vågen så godt som det nu var muligt. Nå ankom til Stockholm, hvor jeg så skulle finde gaten til New York, hvor lå den? Den anden side af lufthavnen selvfølgelig, her var jeg også begyndt at blive lidt småsulten, så ville have mig lidt at spise, en sandwich og en vand..81 svenske kroner…81 KRONER ER DU FULDSTÆNDIG SINDSYG DAME…ej det kunne jeg aldrig finde på at sige, men jeg tænkte det, vel gud tænkte jeg det. Fandt så min gate, og skulle vente lidt mere, hvor jeg egentlig bare sad og læste min bog (som jeg tror jeg har læst, er lidt mere sikker nu, men stadig usikker :))
Da jeg først kom ind i flyet til New York var jeg positiv overrasket, der var små skærme foran sædet og du havde din egen fjernbetjening, du kunne spille spil, høre musik og se film, at du så ikke selv kunne vælge hvornår filmen skulle begynde, ja det måtte man jo så tage med. Ja det skal nok gå hurtigt, tænkte jeg, og du har dine bøger, og du skal sove, du er derover på ingen tid. For det første kunne jeg ikke sove ordentlig øv bøv, det var max 15-20 minutter jeg fik per gang og når man virkelig er træt, kan man heller ikke læse ordentlig, så det opgav jeg hurtig. Så så jeg en film, yes hvad skal jeg så lave de næste 5,5 time. Men det gik kom til New York og så skulle jeg finde min lufthavnsbus, som skulle køre mig til Manhattan, hvor jeg skulle finde min transit bus til Kutztown.
Lufthavnsbussen var fin nok at finde, skulle lige spørge én gang hos en info dame. Ind med taskerne og så ellers afsted, og jeg må nok sige alt uden for Manhattan ligner enhver storby vi kender, men hvor alt er lidt større, da jeg så så Manhattan med alle de skyskraber, jamen man bliver jo helt imponeret, og glæder mig rigtig meget til at opleve det i længere tid end de fem minutter jeg havde. Ankom fint til Port Authority Station, hvor jeg skulle finde min bus, men det var ikke lige sådan til, for herover bruger de ikke mange skilte, og det her sted var altså ligesom et shoppingcenter, bare med spisesteder, og alt muligt andet. Så jeg måtte spørge op til flere hvor jeg kunne finde Bieber tourways, og det er virkelig dårlige til at give direktioner, for der var en herre der fortalte mig at jeg skulle tilbage hvor jeg kom fra og se til højre, det gjorde jeg men jeg kunne fanme ikke se noget Bieber tourways. Gik så et niveau længere ned, hvor alle busserne holdte, og minsandten midt i min krise, hvor jeg faktisk have opgivet kigger jeg til højre, og der stod min bus. Man kunne så ikke købe billetter i bussen, det skulle man gøre ovenpå, og lade mig lige minde jer om min 23 kilo taske samt computer og to tasker der vejede tilsammen næsten 10 kilo. Jeg fandt så stedet hvor jeg kunne købe billet, men deres skilt var så lille at jeg ikke havde nogen chance for at se det fra de par gange jeg allerede var gået forbi. Ja mor, her var jeg slet ikke i mit element :(. Var også meget tæt på ikke at nå den, da den kun køre en gang i timen, så jeg var en lettet pige, da jeg sad på bussen.
De sidste 2,5 time var de længste syntes jeg, havde godtnok muligheden for at sove lidt, sov faktisk bedre end på flyet, måske også fordi jeg have to sæder at gøre godt med. På vej ud til Kutztown kunne jeg godt nok ikke lade være med at tænke, om hvor jeg egentlig var på hen, for der var rigtige mange majsmarker og små amerikanske bondehuse, men Kutztown er en rigtig charmerende by, som jeg skal have set lidt mere af i løbet af i dag.
Da jeg så ankom valgte jeg selvfølgelig med alle mine tasker at tage en omvej. Havde set vejnavnet jeg skulle hen til, så gik tilbage den vej bussen var kommet fra..stor fejltagelse, for Main street In lå lige omme bagved, og hvis jeg havde valgt en anden vej havde jeg ikke behøves at slæbe mig og min bagage op af en den lille bakke som huset ligger opad. Ankom til Main street In, og er rigtig glad for mit valg. Virkelige søde mennesker, blev inviteret til barbecue som de holdte for gæsterne og andre som værtsparret kendte, og alle var utrolig søde og snaksaglige. Det var en rigtig god velkomst må man sige, så fik både hilst på nogle nye mennesker og stillet min sult med en god steak. Jeg ville godtnok have brugt aftenen på at skrive dette indlæg men det tænkte jeg godt kunne vente, for efter et par timer blev jeg simpelthen nødt til at gå i seng, for der havde jeg nået min 48 timers grænse.
Yes skriver igen i aften når jeg har malet Kutztown rød og hvis (PS. Line, vi har sku en subway :))
