Lidt om mig

Mit navn er Agnethe, jeg er 26 år og er i gang med en kandidatuddannelse på Roskilde Universitet (RUC), hvor jeg læser historie og dansk. Jeg har en bachelor i samme fag, herunder har jeg læst den to-årige Internationale Humanistiske Basisuddannelse, som RUC udbyder.

I 2006 var jeg på udvekslingsophold ved Université de Vincennes – Saint Denis Paris 8. Opholdet sluttede i januar 2007, og efterfølgende ønskede jeg at tage på et udlandsophold endnu engang, når jeg på min kandidat havde mulighed for at tage hele mit ene fag som en del af et studieophold i udlandet.

I april/maj 2010 blev jeg optaget på Macquarie University i Sydney, Australien. Jeg læser lige nu en et-årig masteruddannelse i Sydney som en del af min danske kandidatuddannelse.